Ristorante BelliniEbeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIce

Den tidligere auktionshal på Stockflethsvej i fiskerihavnen er i denne tid under restaurering og ombygning.

Til foråret vil parret Johanna Apelgren og Rasmus Jordt åbne et nyt serveringssted med tilhørende kafferisteri i det pittoreske miljø i Ebeltoft fiskerihavn.

Åbningsdagen er endnu ikke fastsat, men parret håber at være på plads før påsken, som i år er i dagene 18. til 22. april.

Johanna Apelgren elsker kaffe og har arbejdet med den velsmagende drik som barista i restaurationsbranchen i omkring 10 år.

Kæresten Rasmus er også en stor fan af kaffe. Han har som barn boet i Afrika, hvor han gik i skole midt i en kaffeplantage.

Rasmus har også i en periode været ansat som barista i restaurations- og kaffebranchen.

Foruden produktionen af kaffe samt serveringen heraf, vil der blive mulighed for afholdelse af kurser i kafferistning.

Fiskerihavnen i Ebeltoft med omliggende veje er ved at udvikle sig til en meget attraktiv by i byen med restaurationer, forretninger, håndværkere og diverse foreninger.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...