Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Fernisering den 25. oktober i Tinghuset.

Ebeltoft Kunstforening ferniserer årets sidste udstilling den 25. oktober i Tinghuset. Det bliver med en udstilling af tre professionelle kunstnere. 

På væggene vil man kunne møde Claus Brøndum Sørensen, som viser sine minimalistiske landskabsmalerier med motiver fra den nordjyske hjemegn. Han er uddannet kunsthistoriker og inspireret af dansk natur, og han begyndte at male, før han kunne læse. Han er, siges der, født med en pensel i hånden. 

Den anden kunstner, som udstiller på væggene, er fra Estland og hedder Külli Suitso. Hun er uddannet i sit hjemland, hvor hun har været ansat som underviser, og også Århus Kunstakademi har haft glæde af hende. Hendes gennemgående motiv er hjelme, et kraftfyldt symbol, som associerer til krig og ulykke, men også til beskyttelse. Erfaringerne fra Ukraine har gjort stort indtryk på hende. ”De mennesker, som har oplevet at bære hjelm, har under hjelmen deres egne tanker og følelser.” Derfor maler Külli en absurd kontrast ind i sine billeder. Hun har en livs- og farveglad tilgang til sin kunst. 

På de hvide podier udstiller skulptøren Susanne Kirsaa. Hun har været professionel kunstner siden 1996 og har modtaget utallige priser for sine bronzeskulpturer. Mange virksomheder har givet hende store opgaver, bl.a. Lundbeck, som har en markant skulptur stående foran hovedsædets indgang,”Livets gåde”. Hun er også skaber af Industiens pris, ”Løfter i flok”.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...