Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

21. vinfestival i Ebeltoft.

I dagene 28. februar til 3. marts 2013 afholdes endnu engang en storslået vinfestival på Hotel Ebeltoft Strand samt med særlige arrangementer på flere restauranter og spisesteder i Ebeltoft (se nedenfor).

På festivalen præsenteres, smages og kommenteres vine fra alle verdenshjørner bl.a. Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien, Østrig, Portugal, USA, Bulgarien, Chile, Australien, New Zealand, Sydafrika, Argentina, Mexico samt Danmark.

Et overflødighedshorn af liflige og velsmagende vine.

Bag festivalen står de lokale vinhandlere ”Hos Walter” og ”Lorentsens Vinforsyning” i samarbejde med bl.a. Hotel Ebeltoft Strand, Restaurant Mellem Jyder, Den Skæve Kro, Smag og Molbordet, Glascaféen samt Restaurant Nils.

Vinsmagning lørdag den 2. marts.

Denne eftermiddag kan deltagerne på Hotel Ebeltoft Strand smage mere end 100 spændende vine fra hele verden.

Det drejer sig om alt fra de mousserende til de kraftige dråber.

Der vil være desuden blive mulighed for at møde flere vinproducenter under smagningen.

Alt sammen i en ramme med storslået udsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge.

Festmiddag.

Samme lørdag afholdes om aftenen på Hotel Ebeltoft Strand den store festaften med en lille appetizer, flere retters gourmet middag samt servering af et udsøgt sortiment af vine.

Søndagsåbent.

3. marts vil de 2 vinhandlere holde åbent, så ikke mindst de udenbys gæster har mulighed for at bringe ædle dråber fra Ebeltoft hjem til ”vinkælderen”.


Ved at klikke på nedenstående fotos kommer de i forstørrelse.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...