Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceLanghoff og JuulKvickly EbeltoftKKT - Skilte og Tryksager
DaMuCo - 2 flotte kirke koncerter
På søndagene 10. og 24 november gennemfører DaMuCo 2 flotte koncerter.

Læs mere nedenfor:

Søndag den 10. november.

Kl. 16 i Dråbe kirke med Cæciliakoret fra Aarhus med Michael Deltchef som dirigent og Judith Völker ved orglet.

Koret synger værker af bl.a.: H. Purcel, G. Verdi, J. Høybye, P. Nørgaard og Niels la Cour.

Entré 75 kr. (salg ved indgangen).

(Cæciliakoret)

Søndag den 24. november

I Ebeltoft kirke kl. 19.00 opføres Händels oratorium "Messias".

Med økonomisk støtte og i samarbejde med kirken sætter musikselskabet DaMuCo punktum for 10 års jubilæet med denne helt enestående koncert.

Ved koncerten medvirker Ensemble Zimmermann og Det Jyske Vokalensemble, begge ensembler specialiserer sig i tidlig musik.

Lars Colding Wolf, en af landets førende cembalister og organister, leder begge ensembler.

Ensemble Zimmermann har en stor koncertvirksomhed i både ind og udland og tæller musikere fra hele Europa.

Ensemblets musikere spiller på historiske instrumenter, ved opførsel af ' Messias' medvirker et solistisk besat orkester på cembalo, 5 strygere to trompeter og en paukist.

Vokalensemblet har otte sangere, der alle optræder solistisk og synger sammen i korsatserne.

I ensemblet synger bl.a. Anna Wierød, der af tyske medier er udråbt til en ny Emma Kirby!

Entré 200 kr.

Billetsalg fra 1. november på Ebeltoft turistkontor eller på www.damuco.dk

(Ensemble Zimmermann)

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...