Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Farverig Kirkegaard i Tinghuset.

Lørdag den 9. november var der en velbesøgt fernisering på Tinghusets 1. sal, hvor maleren Niels Chr. Kirkegaard frem til den 9. december viser sine farvestrålende værker.

Niels Chr. Kirkegaard er autodidakt og har malet hele livet. Han malede, samtidig med at han tog landbrugsuddannelse, handelsuddannelse og havde lederjob.

De sidste 10 år har Niels Chr. Kirkegaard dog koncentreret sig om at male. Stilen er stærk og udtryksfuld med motiver, der oftest er landskaber med huse, der ikke er naturalistiske, men dog klart genkendelige.

Motiverne henter han fortrinsvis i Vestjylland og på Færøerne, hvor Niels Chr. Kirkegaard kører rundt på sin gamle motorcykel fra 1929.

Her lader han sig inspirere af lyset og den barske natur.

Denne udstilling markerer afslutningen på årets udstillingssæson for Ebeltoft Kunstforening.

Ifølge formanden for Ebeltoft Kunstudstilling, Bent Dall, er det en meget tilfredsstillende første sæson, der nu slutter, og han fortsætter:
”Det har været ni meget travle måneder fra marts til nu. Vi glæder os til, at vi nu får et par måneder, hvor vi i ro og mag kan evaluere de erfaringer, vi har gjort os i denne periode. Første evaluering har vi faktisk allerede tirsdag aften i uge 45, hvor medlemmer og bestyrelse sætter sig sammen i Tinghuset for at udveksle erfaringer og ideer med henblik på de kommende sæsoner.

Udstillingskalenderen for 2013 kan man allerede nu se på foreningens hjemmeside: www.ebeltoftkunstforening.dk "

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...