Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Historisk materiale fra Kina og Japan.

Særudstilling frem til januar 2014 ”Åbning mod øst – en dansk familie i Kina og Japan” fortæller den forrygende historie om en dansk families oplevelser i Kina og Japan mellem 1885 og 1946.

Familien Jordan var i disse år gennem to generationer vidne til de mest dramatiske årtier i Fjernøstens moderne historie.

I udstillingen fortælles historien om telegrafbestyreren Aage Jordan og toldembedsmanden Knud Jordans karrierer og liv i Fjernøsten gennem tekster, film, billeder og personlige genstande.

Den besøgende får herigennem et indblik i en spændende udvandrerhistorie, men også indsigt i dramatiske begivenheder som revolutionen mod den kinesiske kejser i 1911, borgerkrigen mellem nationalister og kommunister i Kina samt den japanske besættelse af landet under Anden Verdenskrig.

Flere danskere skabte sig i disse år en tilværelse i det eksotiske østen.

Udover familien Jordan rejste også Rasmus Havmøller fra Ebeltoft til Thailand, hvor han blandt andet arbejdede for Østasiatisk Kompagni og dyrkede storvildtjagt.

Særudstillingen ”Åbning mod Øst” vises i forlængelse af Rasmus Havmøllers kuriøse Siamesisk Samling fra det gamle Thailand.

Udstillingen har tidligere været vist på Museum Østjyllands afdeling i Kulturhuset i Randers. Den er blevet til med økonomisk støtte fra ØK’s Almennyttige Fond og Lemvigh-Müller Fonden.

Der er gratis entré.

Ved klik på nederste fotos får de i forstørrelse.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...