Det lokale fødevarenetværk ”Molbordet” kan nu med stolthed præsentere sit første ”rigtige” fælles produkt: En helt igennem lokal jordbærmarmelade, som er blevet til i et unikt samarbejde mellem flere af netværkets medlemmer!Som de fleste måske husker, så var jordbærsæsonen i år rigtig god. Det væltede frem med jordbær, men sæsonen var også ret kort. Det betød en overflod af jordbær midt på sommeren, som vi dårligt nok kunne nå at spise. Dette er den egentlige baggrund for, at Molbordet nu kan præsentere sin helt egen jordbærmarmelade.
Jordbærrene kommer fra Trines Grønt i Auning, hvor de blev plukket i sommervarmen i juli og siden da har ligget på frost hos Superbest i Rønde, hvor købmand og formand for Molbordet; René Povlsen kunne se mulighederne i de mange søde bær.
Molbordets madkunstner Jakob Vinkler fra SMAG i Ebeltoft, blev sat på opgaven med at lave en opskrift på en marmelade, som skulle slå benene væk under alle.
Hos Woodshade Organics, hvor de til daglig producerer økologiske chokolader, har de maskineriet til at koge og pakke marmeladen, så det blev klaret hos Lars Frederiksen, Woodshade Organics i Vrinners.
Den færdige marmelade står nu på hylderne hos Superbest i Rønde, Hos Walter og SMAG i Ebeltoft samt Knebelgodt i Vrinners.
I weekenden d. 24. – 25. november byder Molbordet sammen med en række kunsthåndværkere til julemarked i den gamle Maltfabrik i Ebeltoft.
Her bliver der mulighed for at smage på lækkerierne og købe værtindegaver og madvarer med hjem til julens mange fester – ja, og så kan de første julegaver komme i hus ved sammen lejlighed!
Fødevarenetværket Molbordet tæller ti fødevarevirksomheder, der sætter overliggeren højt, når det gælder kvaliteten af det, som vi går og putter i munden. I netværket findes både producenter, butikker og restauratører.
Molbordet udsender 4 - 6 gange årligt et nyhedsbrev til interesserede.
Se mere om netværket på www.molbordet.dk