Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt CoffeeSimply Tea

Fotograf Jens H. Petertsen og designer Laura Baruël i Tinghuset

Udstillingen ferniseres i Tinghuset på Torvet 5, Ebeltoft lørdag, den 16. august kl. 11.

For år tilbage opfattede man fotografering som et håndværk. I dag har fotografiet åbnet for nye erkendelser. 

Kameraet kan - som maleriet altid har kunnet - ikke blot gengive det forhåndenværende, men også det, der ikke lader sig se med det blotte øje. Fotografering er blevet en kunstart, der står dyb respekt om. 

En af de mest talentfulde på dette felt bor i Syddjurs kommune og vil fra 16. august kunne ses i Tingsalene i Tinghuset på Torvet i Ebeltoft. 

Jens H. Petersen er uddannet biolog og har som sådan en faglig tilgang til en underverden af skjult liv, som myldrer under fødderne på os eller svæver i luften.

Det er liv, der i gamle dage blev opfattet som overnaturligt og mystisk spøgelsesagtigt. 

Indbydelse til sansefest 
Man kigger forgæves efter mennesker i Jens H. Petersens univers. Men der er ingen portrætter, ingen kropslig-fysisk tilstedeværelse. 

Spinkle silhuetter tegner lysende konturer af strå, aks og blade i den blå time, et dunkelblåt univers af spejlinger, planter og svævende insekter.

”Kunstfotografen” stikker os blår i øjnene – det ligner, men det er ikke. Det er fiktion. Det er imidlertid ikke tilfældet, når ”biologen” udgiver bøger om svampe og blomster. Her er naturen gengivet, som enhver interesseret kan fange den ind gennem en medbragt lup. Jens H. Petersens bog ”I svampenes rige” er i pressen blevet kaldt uovertruffen, og den er oversat til flere sprog.

Jens’ bidrag til udstillingen er dels de forunderlige nærbilleder fra hans nye bog ”Blomsterliv”, dels billeder fra fotoserien ”Sommersyner”. Begge billedserier er forsøg på at genmystificere naturen, dels ved at vise det virkelige, men ukendte, dels ved at fremkalde uvirkelige syner. 

Laura Baruël 
Laura Baruël hører til et af de ”fremstormende talenter” i dansk design. Hun er uddannet på Dansk Designskole i København og har en BA i kunsthistorie. 

Store, hvide Rokokko-mania-kjoler i papir og silke vil hænge som mobiler fra loft til gulv i den ene af Tingsalene og sparrer med fotografiernes spøgelsesagtige aftenmotiver. 

Samarbejdet mellem de to udstillere er aftalt med Jens H. Petersen og er altså ikke tilfældigt. Laura har tidligere brugt Jens’ fotografier som mønstre til papirarbejder, og Jens har i serien ”Sommersyner” – som er en del af udstillingen – brugt Lauras masker fra Rokoko-mania-serien. 

Laura Baruëls værker balancerer på kanten mellem design og ”fri” kunst og vakte berettiget opsigt, da de for få år siden for første gang blev vist for offentligheden både på Designmuseum Danmark og Biennalen i Kolding. 

Laura Baruëls cv er meget langt og vidner om en travl udstillingsvirksomhed over hele Europa.  

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...