Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceLanghoff og JuulKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVS

Laughing

Pressemeddelelse fra DaMuCo

DaMuCo glæder sig over, at det igen er blevet muligt at indbyde et musikglad publikum til nytårskoncert og på festlig vis byde det nye år velkommen.

Desværre bliver det med et par måneder forsinkelse pga. af corona restriktioner, men håber at vi til marts kan fejre både nytåret, lyset og forårets komme.

I et samarbejde med det nye kultursted Havmøllen, er det blevet muligt at opleve et genhør med GuidOpera i Havmøllens smukke festsal, lørdag den 19. marts kl.15.

GuidOperaens chef kongelig operasanger Guido Paevatula vil være både sanger og konferencier under koncerten og vil på festlig vis føre publikum igennem de skønneste og dejligste arier og duetter fra operaens og operettens verden.

Der bliver også et genhør med kendte musicals og evergreens.

Publikum kan glæde sig til at lytte til nogle af landets dejligste sangere, der alle har en lang karriere bag sig med koncerter og operaer i både Danmark og udlandet.

Sopranen Camilla IIlleborg har som operasanger og fortolker af Art Songs optrådt på en lang række scener og festivals i hele Europa og i Egypten. 

Tenoren Niels Jørgen Riis er en af Danmarks absolut førende tenorer og har på Det Kongelige Teater sunget største delen af af de vigtigste tenorroller og har siden 1998 været ansat i Den Kongelige Operas Solist Ensemble. 

Kapelmester og pianist Leif Greibe er ansat på Det Kongelige Teater og er en af landets mest efterspurgte kammermusikere.

Greibe har holdt talrige koncerter i Europa , Asien og Nordamerika.

Foruden en lang karriere som operasanger på Det Kongelige Teater, er Guido Paevatalu operachef for GuidOpera, som han stiftede i 2008.

Her er han både instruktør, scenograf og producent på operaens forestillinger. 

Guido Paevatalu har et ønske om at bringe operaen rundt i landet også til de små kulturhuse.

GuidOpera lover en festlig eftermiddag med herlige toner - godt humør og munter stemning og mindst et ekstra nummer .

Efter koncerten er der mulighed for at nyde en dejlig middag tilberedt af 
Havmøllens Køkkenkollektiv.

Vi passer på hinanden, derfor bedes publikum medbringe coronapas eller negativ test.

Billetter til koncert og middag kan købes på www.go-syddjurs.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...