Mange mennesker lever med bivirkninger, og det er ikke alle, der er klar over, at de fleste bivirkninger kan afhjælpes.
Det koster normalt kr. 750,- at få foretaget en gennemgang af sin medicin inklusive rådgivning om gode medicin vaner m.v.
Det er vigtigt i forvejen at aftale tid med apoteket.
Mange danskere oplever mundtørhed nu og da. Eksempelvis på grund af nervøsitet, stress eller angst. I de tilfælde forsvinder mundtørheden af sig selv igen, når følelsen af nervøsitet, stress eller angst er væk. Men farmaceut Simon Christensen fra Ebeltoft Apotek fortæller, at mundtørhed i andre tilfælde kan være en bivirkning ved den medicin, man tager. Og bivirkninger kan man have brug for hjælp til at lindre eller fjerne.
»Al medicin har bivirkninger, men det er forskelligt fra person til person, om man oplever dem.
På apoteket oplever man sommetider borgere, der er nervøse for bivirkninger - og det er helt forståeligt”, siger farmaceuten.
Farmaceut Simon Christensen opfordrer desuden til, at man altid læser indlægssedlen, hvor der står, hvordan medicinen virker, og hvilke kendte bivirkninger medicinen har.