Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Museumsforeningen for Ebeltoft Omegn med et spændende arrangement i Sognegården, Ebeltoft, tirsdag den 27. januar kl. 19.

En aften om det lokale øl, sodavand og brændevins kulturhistorie

Arrangementet ligger godt i forlængelse af den nyligt overståede fejring af Nytåret.

Aftenen sætter nemlig fokus på den lokale kulturhistorie om øl, sodavand og brændevin – også kendt som ”det flydende rugbrød”, ”fattigmands trøster” eller ”de guddommelige dråber”.

Lige siden oldtiden har gærede, alkoholiske drikke været kendt her i landet. Således findes der i Egtvedpigens berømte grav fra bronzealderen fra omkring 3.500 år siden en bevaret beholder med en gæret øllignende drik.

Tidligere fandtes der desuden en række lokale brændevinsbrænderier og ølbryggerier i de gamle købstæder – således også i Ebeltoft – som dog døde ud med den rivende, industrielle udvikling efter 1900.




Men heldigvis har vi i de senere år igen oplevet en udvikling med mange små, lokale bryggerier rundt om i landet, som tilbyder en mangfoldighed af spændende øltyper.

Alt dette kan du høre mere om, når overinspektør Jakob Vedsted fra Museum Østjylland denne aften fortæller om disse drikkevarers lokale kulturhistorie, brygmester Peter Zacho fra Ebeltoft Gårdbryggeri beretter om sine produkter og byder på smagsprøver og drambrygger Mariann Adams fra Ebeltoft Drambryggere præsenterer forskellige lokale kryddersnapse.

Alle er velkomne. Pris 30 kr. Tilmelding kan ske til enten formanden Jens Kannegaard tlf. 30 24 52 44 - jenskannegaard@gmail.com eller overinspektør Jakob Vedsted tlf. 87 12 26 02 – jv@museumoj.dk.

Billedtekst:
Ungdommen i Ebeltoft nyder en stille øl. Foto fra begyndelsen af 1900-tallet. Den eneste kendte person på billedet er barber Hjalmer Jensen som ses som nr. to fra venstre.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...