Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Det drejer sig om Carl Nielsen og Jeppe Aakjær.

Så er kulturen atter på spil i Tinghuset!

Tirsdag, den 24. februar kl.19 vil Ebeltoft Kunstforening give sit bud på en fejring af to store kunstneres 150 års fødselsdag.

Det drejer sig om Carl Nielsen og Jeppe Aakjær.

At disse to havde et nært venskab og samarbejde, er vist kun de færreste vidende om. Men med afsæt i brevvekslingen mellem de to kulturpersonligheder fortælles historien om et af 1900-tallets mest interessante digter/komponist-par.

Deres samarbejde har beriget den danske folkelige sang og gjort den til noget helt specielt i dansk kulturliv.

Foredragsholderen hedder Anette Kjær. Hun har til dagligt hjemme i Sabro
og tjener til livets ophold som organist ved to kirker i Himmerland. Hun er herudover diplomuddannet klassisk sanger fra Det jydske Musikkonservatorium og har optrådt i Den Jydske Opera som både solist og i koret.

Den musikalske baggrund og fortælleglæde har Anette Kjær samlet i et foredragskoncept ”Sange fortæller….”, hvor alle emner belyses gennem fællessange og fortælling.

Højskolesangbogen og den danske sang har for Anette Kjær altid været en hjertesag, som også har givet sig udslag i anmelderroste cder, som hun har udgivet i samarbejde med Erling Lindgren og Peter og Christian Vuust.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...