Der er samtidig flere steder i komplekset etableret ”touch-skærme”, så publikum selv kan trykke sig frem til ønskede informationer, billeder og fortællinger om farverhåndværket og livet i gården..
Farvergaardens nye formidling byder bl.a. på filmoptagelser af gårdens sidste farver, Johan Petersen, ved arbejdet i farveriet.
Lørdag den 14. juni 2014 var alle interesserede inviteret til ny åbning og reception.
Der var stor tilstrømning til arrangementet, og det samlede besøgstal for dagen var tæt på 1.000 gæster.
Efter at formanden for Museum Østjylland, Jørgen Smidth - Jensen, havde budt velkommen og orienteret om alt det nye, forestod tidligere borgmester i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille, for den officielle åbning.
Kirstine Bille er i dag 1. viceborgmester samt formand for Udvalget for plan, udvikling og kultur i kommunen.
I løbet af sommeren lancerer museet en ny mobil app. I app’en ligger bl.a. en opgaverute til børn, men da kortet i app’en ikke er helt færdigbehandlet vil nogle måske have svært ved at finde punkterne, hvor de skal scanne en QR kode, men ruten går som følger:
* Valnøddetræet
* En af montrene i træskoene
* Kulørfarveriet (ved en af kedlerne)
* Pumpe- og skyllehuset i haven
Slut.
Der er endvidere etableret en gratis trådløs internetforbindelse. De besøgende kan logge sig på ved at anvende følgende:
Netværk: Farvergaard
Kodeord: farvergaard
Det er muligt at besøge Farvergaarden frem til den 31. august, tirsdag til søndag, kl. 10 – 16.