Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Gustav&Hund udstilling i Kulturministeriet, Ebeltoft, frem til medio juni.

Gustav&hund udstiller nostalgiske emballager i Kulturministeriet.


Jolly Cola, Ota Solgryn, Spunk og Biotex.

Alle mærker vi husker fra supermarkedets barndom.

I den kommende tid vil en lidt atypisk udstilling være at opleve på Kulturministeriets vægge.

Det er den grafiske tegnestue Gustav&hund, der viser et lille udpluk af de ca. 500 emballager, de har reproduceret for Den Gamle By i Århus.

Projektet har stået på i ca. tre år og er en del af Den Gamle Bys store satsning ”Den moderne by”, der er et øjebliksbillede fra Danmark 1974 og som åbner sidste fase i juni.

En del af sidste fase er ”Rahbeks Minimarked”.

Tegnestuen, der til dagligt har til huse i Ebeltofts gamle apotek i Adelgade, har udvalgt nogle af de sjoveste emballager fra det store projekt og sat dem på plancher, der skal hænge i Kulturministeriet frem til ca. medio juni 2014.

Ved ferniseringen kan du møde de to grafikere Maria Dyhre og Gustav Tipsmark, der har arbejdet med de mange emballager.

Det vil også være muligt at købe en plakat med et retro-motiv fra udstillingen.

Der er fernisering på udstillingen søndag d. 23. marts kl. 14-16, hvor Kulturministeriet vil være vært for et glas vin og lidt snacks.


Billedtekst:
Gavlen på Danmarks plakatmuseum i Den gamle by i Århus er endnu et stykke retro grafik fra Ebeltoftbureauet Gustav&hunds hånd.

I den nye bydel ”Den moderne by” kan man fra medio juni 2014 se et stort antal emballager fra 1974 genskabt af Gustav&hund.

Et lille udpluk bliver udstillet i Kulturministeriet, Ebeltoft,  frem til midten af juni 2014.


Ovenfor vises et lille udsnit af de mange "produkter/emballager" årgang 1974 som Gustav&Hund har udført for "Den gamle By" i Århus.
Det fremgår endvidere, at Gustav Tipsmark selv er fra 1974 

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...