Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Se billedserien fra det nye domicil efter teksten.

HOS WALTER – nu på plads i Fiskerihavnen. 

Efter en meget hektisk periode med drift af detailforretning på Nørrebakke samt i det nye domicil ved Fiskerihavnen i Ebeltoft, er den landskendte vin- og delikatesseforretning nu omtrent på plads. 

Den befinder sig nu på hjørnet af Stockflethsvej og Vestervej. 

Forretningen har med flytningen næsten fordoblet sit areal samt gjort det betydeligt nemmere at håndtere de næsten 100.000 flasker, som årligt passerer virksomheden. 

Flytningen har desuden betydet en mindre udvidelse af sortimentet samt medført, at ”Slagtervognen” på fredage og lørdage er parkeret på den rummelige parkeringsplads, og tilbyder en række slagtervarer af høj kvalitet. 

Apropos parkering har den nye beliggenhed desuden medført, at kunder og forretning har meget nemmere ved at håndtere større leverancer, hvilket mange kunder allerede har udtrykt stor tilfredshed med. 

Fru Karina har fået sit eget hjørne med damebeklædning og prøverum. Der er blandt andet en kollektion af lækre skindjakker af mærket NOIZE. Denne aktivitet udføres i tæt samarbejde med den lokale virksomhed ”Interteam”. 

I den kommende tid skal der pakkes en stor mængde julegaver for diverse virksomheder – og her er den ekstra plads også meget velkommen.


* * *

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...