I december måned cykler vi som vinden blæser!
Hvis sne, slud og kulde vælter ned over Ebeltoft og Mols, kan vi finde på at ændre cykelturene.
Der vil dog som hovedregel blive cyklet i december måned også.
Mød blot op og se hvad dagens cykeltur byder på.

Tirsdag d. 1. kl. 10 til ca. 13 Karlsbjerget.
Mange muligheder for besøg ligger åben på denne cykeltur. - Ebeltoft kirke, Militærhistorisk samling.
Videre til den idylliske landsby Elsegårde med gadekæret og Elsegårde Camping.
Vi fortsætter cykelturen langs Kattegat til Boeslum og Dråby strand og endelig til Karlsbjerget, 53 m. over havoverfladen med de to små bronzealder-høje.
Hjemover cykler vi forbi Dråby Kirke.
Guide Anne Marie
Tirsdag d. 8. kl. 10 til ca. 13 Hyllested Bjerge.
Vi cykler gennem den idylliske by Dråby, ad Gravlevstien til Hyllested Bjerge.
Her stilles cyklerne og vi vandrer ca. 3 km. i bjergene.
Hyllested Bjerge ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Det kan derfor virke besynderligt at denne skønne plet, lige netop ikke er en del af Nationalparken.
Guide Ove & Jan.
Tirsdag d. 15. kl. 10 til ca. 12 Hasnæs Rundt.
Geder, køer og grise indgår i dagens cykeltur.
Men vi begynder turen med at cykle gennem havnemiljøet i Ebeltoft, over Ahl til Øer,
gennem Lille Raneladegård til Blushøj, hvor vi kan opleve den mest fantastiske udsigt til øen Hjelm.
Hjemover passeres den Europæiske filmhøjskole.
Guide Jørgen L.
Tirsdag d. 22. kl. 10 til ca. 13 Ørnbjerg Mølle
Cykelturen går ad den gamle jernbanesti, gennem Skærsø gods, forbi tomten fra ”den sidste molbo” videre ad skovstierne og langs et gammelt åløb til Ørnbjerg Mølle.
Møllen er en gammel overfaldsmølle fra 1500 tallet, hvis storhedstid var i tiden 1834 til 1860.
Efterfølgende cykler vi til Krakær og Handrup Kirke, som vi besøger.
Guide Egon & Jørgen S.
Tirsdag d. 29. Øer Maritime Ferieby.
Vi cykler til Købmanden i Øer, her stiller vi cyklerne og traver ad små finurlige stier og åbne hedelandskaber i et fantastiske naturområde.
Området blev skabt ved råstofudvinding af Sten- og Gruskompagniet fra 1935-74. Klondike området opstod efter denne udgravning.
Traveturen bringer os også gennem Øer Maritime Ferieby! - Nordens Venedig som byen også kaldes.
Guide Jørgen L.
Vel mødt ved Ebeltoft Turistbureau.
Cykelturene koster 40 kr. pr. voksen, eller medlemskab af Turistforeningen for Ebeltoft og Mols.
www.ebeltoftturistforening.dk
