Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Spændende koncerter i Ebeltoft den 1. og 4. november 2017

STOR INTERNATIONAL SANGSTJERNE GÆSTER EBELTOFT
 
I hele landet vil der i uge 44 lyde danske toner med titlen” Spil Dansk”
DaMuCo har den store fornøjelse at kunne blænde op for to koncerter.
 
Onsdag den 1.november kl. 19.00 i Ebeltoft kulturhus spiller elever fra MGK - Østjylland , som er et treårigt elitekursus, der hjælper regionens største musikalske talenter med at blive klar til optagelse til konservatoriet.

MGK har både en klassisk, en rytmisk og en produktions linje, hvor komponister og sangskriver arbejder med at skabe deres egen musik.
Ved koncerten vil publikum få lejlighed til at høre værker fra det klassiske repertoire, men også nykomponeret musik med MGK´ernes egne kompositioner.
 
Vi lover en aften med nogle meget dygtige unge musikere, der brænder for at vise at de har noget på hjerte.
 
Lørdag den 4. november kl. 15, i Ebeltoft Sognegård, kan vi byde velkommen til en af Danmarks helt store internationale sangstjerner sopranen Louise Fribo.

Med sine mange optrædener i bl.a. Hamborg - Berlin - Wien er hun en af de få sangerinder der kan glæde sig over international succes, såvel som en sprudlende karriere i Danmark.

Efter sin uddannelse fra Operaakademiet, brød hun igennem i den europæiske operaverden, og i to år var hun på verdensturné med John Malkovich i hans musikteater “ The international Comedy”.

I Danmark har Louise Fribo høstet formidable 5-6 stjernede anmeldelser for hendes præstationer i musicals bl.a. på “ Det Ny Teater”.
Sangerinden har modtaget både Marguerite Viby og Ebbe Rodes hæderslegat, ligesom hun i 2008 modtog en Reumert og Louise har udgivet 7 albums.
 
Ved koncerten i Sognegården, synger Louise Fribo et program af vores kære danske komponister bl.a. Kaj Norman Andersen , Sebastian, Bent Fabricius - Bjerre med tekster af bl.a Tove Ditlevsen - H.C.  Andersen og Halfdan Rasmussen.
Hun akkompagneres af landets bedste akkompagnatør Carol Conrad.
 
Vi lover vores publikum en musikalsk eftermiddag af de helt store.
 
Billetter til begge koncerter købes på   www.go-syddjurs.dk

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...