
KAMMERORKESTER OG KONTRATENOR
En særlig inderlighed i kombination med det kunstfærdige og virtuose kendetegner barokmusikkens arier, der fylder en stor del af programmet, når Randers Kammerorkester går på scenen sammen med kontratenoren Morten Grove Frandsen. Komponisterne er tre af barokkens store mestre - Händel, Vivaldi og Purcell - der sættes i relief af bl.a. John Frandsens eventyrlige “Seven Silly Songs”.
Morten Grove Frandsen er uddannet baryton men omlagde i 2012 stemmen til kontratenor, der i register svarer til den kvindelige altstemme. Kontratenoren forener det fine kvindelige stemmeleje med en mandlig kraft og maskulinitet, der skaber et helt særligt udtryk. Morten Frandsen har bl.a. deltaget i Riga Barokfestivals opsætning af Vivaldis “Orlando Furioso”, og i 2013 medvirkede han sammen med Randers Kammerorkester i Aarhus Sommeroperas premiere på John Frandsens “Egoland”.
Koncerten dirigeres af David Riddell.
Billetter kan købet på Go-syddjurs.dk eller ved døren

