Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Dekorér en glaskugle eller lav en personlig julegave i glas.

Dekorér en glaskugle eller lav en personlig julegave i glas
- Masser af juleaktiviteter på Glasmuseet Ebeltoft

Lørdag 29. og søndag 30. november kl. 10-13 og 14-16 kan man designe sin egen, helt personlige julegave i glas, når årets sidste sandstøbning finder sted i Glashytten. Et håndaftryk eller et aftryk af en valgfri figur laves i vådt sand, der hældes flydende glas i, og vupti har man den perfekte, personlige julegave i glas. Figuren kan afhentes næste dag efter afkøling.

Samme weekend kan man gøre et kup blandt 2. sorteringsvarer, udvalgte bøger og kataloger, når museet inviterer til julesalg. I butikken finder man håndlavede julevarer og unikke julegaveidéer for enhver smag og enhver pengepung.

Søndag 7. december kl. 10-12 og 13-15 inviterer museet til hyggeligt juleværksted, hvor store som små kan dekorere en flot julekugle af blæst glas med glasmaling fra Schjerning Farver. Mens malingen tørrer, kan man gå på opdagelse i museets udstillinger eller prøve den digitale glaspuster på 2. sal.
Kl. 14 samme dag er der rundvisning for alle i museets udstillinger. Her kan man blandt andet få mere at vide om den nye udstilling, ”Games of Matter”, som åbner 6. december.
Dagen slutter med stemningsfuld julekoncert med Ebeltoft Kirkes Pigekor, som består af tolv piger i alderen 9-15 år. Under ledelse af organist, Judith Völker, vil koret synge julesange fra forskellige lande på flere sprog med fokus på Maria. Koncerten begynder kl. 15 og er for både store og små.

Mere på www.glasmuseet.dk.


PROGRAM, PRISER, ÅBNINGSTIDER:


LØRDAG 29. & SØNDAG 30. NOVEMBER
- Kl. 10-13 & 14-16. STØBNING. Figuren kan hentes næste dag efter afkøling. Kr. 75 pr. støbning + entré til museet (børn gratis entré)
- Kl. 10-16. JULESALG. Julesalget finder sted i receptionen og kræver ikke entré til museet.

SØNDAG 7. DECEMBER
- Kl. 10-12 & 13-15. DEKORÉR EN JULEKUGLE. Når malingen er tørret kan kuglen tages med hjem. Kr. 75 + entré til museet (børn gratis entré).
- Kl. 14. RUNDVISNING. Rundvisningen varer ca. 1 time. Gratis efter betalt entré til museet.
- Kl. 15. JULEKONCERT med Ebeltoft Kirkes Pigekor. Koncerten er gratis efter betalt entré til museet.

I julen er museet åbent onsdag - søndag kl. 10-16. Ekstra åbent mandag 22. og tirsdag 23. december.
Også åbent 26., 27., 28. december. Lukket 24., 25. og 31. december samt 1. januar.

For yderligere information, kontakt formidler Pia Strandbygaard Bittner,

tlf. 86 34 17 99 eller pia@glasmuseet.dk

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...