Kunstner fra Ebeltoft udstiller i Sydfrankrig.
Den lokale arkitekt og kunstner, Ellen Juul Syberg, er inviteret til at udstille akvareller i byen Mens nær Grenoble i Frankrig.
Udstillingen er åben i perioden fra 18. til 31. august 2020 med fernisering den 18. august kl. 18.00.
Alle er velkomne til at deltage i ferniseringen eller til at besøge udstillingen, hvis ferien skulle gå til det sydlige Frankrig.
Som kunstner udfører hun især tegninger og skitser, som efterfølgende bliver omdannet til akvareller.
Ellen Juul Syberg er lokalt ikke mindst kendt for de mange byggerier, som hun sammen med sin afdøde mand, Carl Syberg, har tegnet i og omkring Ebeltoft.
Nedenfor findes udstillingens officielle plakat.



