Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceLanghoff og JuulKvickly EbeltoftKKT - Skilte og Tryksager

Udstillingen kan ses til søndag den 16. juli 2017

Besøgende på Tinghuset i Ebeltoft, har i nogle år haft udsigt til en, i manges øjne spændende skulptur i akrylglas på terrassen mod vest med udsigt mod Fregatten Jylland. 

Den var skabt af kunstneren Vivi Linnemann, som nu igen kommer til Ebeltoft med en soloudstilling i TingSalene. 

Kunstforeningen glæder sig til at fernisere en helt unik udstilling af mobiler og installationer lørdag den 24. juni kl. 11.
 

Vivi Linnemann bor med sin familie i Kolding.  Hun har i flere år boet og arbejdet i Schweiz, hvorfra hun har formået at slå igennem i udlandet med sine abstrakte, fortællende skulpturer. 

Foranderlig lethed karakteriserer værkerne. De ændrer sig alt efter lyset, omgivelserne og vinklen, hvorfra man betragter dem. De farverige skulpturer og installationer tilhører en nyere skulpturgenre inden for den konceptuelle samtidskunst, som man ikke så ofte støder på – endnu. 

En anmelder skriver bla.: 

Det er kunst, skabt til at blive set og sanset … indåndet med øjnene. 

Værkerne egner sig godt til det offentlige rum, og dimensionerne får masser af plads i Tinghusets store sale, hvor deres farvede skygger vil kreere nye oplevelser på de hvide vægge. 

Vivi Linnemann har fundet sin niche, og der venter de besøgende en ny og spændende oplevelse.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...