Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Opera OPSPIL med morgendagens operastjerner
onsdag den 6. maj 2015 kl. 19.30 i KulturMinisteriet, Nørre Allé 4, Ebeltoft.

Mød morgendagens operastjerner 

DaMuCo inviterer til opera koncert i ”Kulturministeriet”, Ebeltoft.

DaMuCo har den store fornøjelse at præsentere OPSPIL - en festlig operaaften med sangstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium. 

Sangerfaggruppen fra Det jyske Musikkonservatorium kommer også i år på forårsbesøg i Ebeltoft. De medbringer et broget program, som kommer til at bestå af en afdeling med opera-arier og ensembler samt et fyldigt uddrag af Engelbert Humperdincks opera Hans og Grethe i en semidramatisk version.

 De sangstuderende har et fag på skemaet som hedder Musikdramatik, og her arbejder morgendagens sangere med uddrag af operaer eller andre musikdramatiske værker. Det er hensigten, at de studerende trænes i at kombinere de sanglige kundskaber med skuespillet, så der opstår en troværdig rollegestaltning på scenen.

For at de studerende får lejlighed til at "træne" disse øvelser, er det vigtigt for dem, at de kommer ud og prøver at optræde i virkeligheden og for et rigtigt publikum. Derfor laver de hvert år et opspil, som bliver sammensat af de scener, de har arbejdet med, og som de synes er parate til at blive set og hørt offentligt. 

Et af DaMuCos formål er at støtte og opmuntre unge musiktalenter (morgendagens stjerner), så denne koncert er helt i tråd med DaMuCos målsætning. 

Sangerne glæder sig til at vise, hvor langt de er nået med de forskellige scener, som vil være på programmet onsdag den 6. maj kl. 19.30 i Kulturministeriet i Ebeltoft.

DaMuCo håber at rigtig mange vil komme og nyde den smukke romantiske musik, som er stærkt præget af tysk folketone. 

Ud over de sangstuderende medvirker Frode Stensgaard (lærer og akkompagnatør).

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...