
Med velsmagende råvarer fra Venezuela har en ny rom fundet vej til hylderne i forretningen HOS WALTER, Ebeltoft.
Drikken beskrives som blød, mørk og lækker og Ebeltoftnets redaktør kan bekræfte, at det forholder sig, som beskrevet.
Rommen har lagret på fade af amerikansk eg, og det berettes, at fordampningen i lagerhallen er så høj, at man kun må opholde sig der i 30 minutter af gangen.
Men hvilke 30 skønne minutter, det må være.
Den nye rom er udviklet som et samarbejde mellem havmaler Ken Zier, Femmøller strand, og Palle Bendix, som er ejer af Nøset.

