Det første spadestik en nu foretaget.
Lørdag den 9. februar 2018 var en stor dag for projektet "Ny Malt" i Ebeltoft
Borgmester Ole Bollesen kunne tage det første spadestik og dermed sætte den meget spændende og med længsel imødesete byggeproces i gang.
Initiativtagerne har fra fonde og diverse bidragydere formået at indsamle projektsummen på kr. 150 millioner.
Nedenfor er der en omtale af det vindende projekt, som nu står foran sin umiddelbare realisering.
Praksis Arketekter vinder konkurrencen om Maltfabrikken i Ebeltoft.
Med på teamet er:
Kristine Jensen Landskab,
Mette Viuf restaureringsarkitekt,
Morten Skovmand billedkunstner og
Midtconsult ingeniører.
Uddrag fra dommerbetænkningen: "Et meget smukt og gennemarbejdet projekt, der igennem hele processen har haft et tydeligt billede af den nye ’kulturfabrik’.
Projektet tør fastholde og møde den kompleksitet, der ligger i visionen, programmet, stedet og ikke mindst den eksisterende bygningsmasse.
Yderligere virker det meget stærkt at satse på Maltfabrikken som stedets røde ikon og naturlige centrum for både funktioner og byrum.
Praksis Arkitekters projekt svarer præcist og rigt på opgaven og er et fremragende grundlag for at tænke, tegne og bygge Den ny Maltfabrik i Ebeltoft".

Over de kommende år skal fabrikken transformeres til en platform for kultur, kunst, gastronomi, kreative erhverv, iværksætteri og borgerservice.
Ebeltoft kan netop ikke vente med at gøre drømmene til virkelighed, så folkene bag Ny Malt er allerede startet på at skabe de kulturelle, skæve, musikalske, duftende events og det kreative miljø, som er tænkt ind i de mange funktioner i fremtidens maltfabrik.
Fremtidens Maltfabrik åbner i 2019, og i mellemtiden kan du på www.ebeltoftnet.dk holde dig orienteret om det videre forløb
Du kan også besøge hjemmesiden for ejendomsfonden Den ny Maltfabrik: www.nymalt.dk

Til højre ses viceborgmester Kirstine Bille i samtale med
Hans og Svend Lundberg.



