Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Ebeltoft Folkeuniversitet tilbyder mange spændende foredrag og aktiviteter.

I alt 45 forelæsninger dette forår – håber der vil være noget for enhver smag.

Så er vi i Syddjurs Folkeuniversitet klar til at sende vores program for FORÅR 2015 i luften. Man finder folderen på Syddjurs kommunes biblioteker, Turistkontoret og Sognegården i Ebeltoft, Boghandler Trangbæk i Rønde m.m. - men folderen kan også downloades fra hjemmesiden: www.syddjurs-folkeuniversitet.dk

Ud over vores formiddags-forelæsninger i Musik - På sangens vinger – musikken og den menneskelige stemme med altid veloplagte cand.mag. i musikhistorie Arne Kjær -har vi taget nogle udfordringer op og lavet flere forelæsningstilbud om aftenen – 3 mandag aftener i selskab med Carl Nielsen - 150 året for en stor musikers fødsel, ligeledes med Arne Kjær – der er til begge forelæsninger desuden mulighed for at deltage i to koncerter.

Litteratur – St. St. Blicher, Jeppe Aakjær og Johs. V. Jensen præsenteres af Lektor P.C. Overgaard - 3 mandag formiddage i Sognegården.
Vi havde succes med James Joyce ”Ulysses” i efteråret – vi fortsætter med endnu 2 dage – igen med mag.art. i litteraturvidenskab Poul Holm Bangsgaard. Mandag den 19. januar tager vi fat på første forelæsning og kapitel 4 i den nye oversættelse af ”Ulysses” af Carsten Sand Iversen.

Mandag den 19.januar - om aftenen har vi vores første NATUR-forelæsning: Ulven er kommet – Seniorforsker Thomas Secher Jensen fra naturhistorisk Museum har fulgt udviklingen nøje og deler ud af sin viden. Senere på foråret kommer Seniorforsker i faunaøkologi Karsten Laursen fra Aarhus Universitet og beretter om Vadehavets – natur og landskab.
Også i januar tager vi hul på det første af to meget spændende kunst-forelæsninger om 2 kvindelige kunstnere, Elise Konstantin-Hansen, som i sommeren 1920 arbejde på Mols – det er lektor Lars Aabo, der med passion og stor viden vil dele denne med os - - senere følger foredrag om Berthe Wegmann – en kunstner af sin tid – vi får atter besøg af mag.art. i kunsthistorie Charlotte Lindvald, som senest fortalte om Anna Ancher og Marie Krøyer.

Kunstmuseer i vores nabolag - I Midt-og Østjylland er vi beriget med flere forskellige, men alle interessante, levende og oplevelsesrige kunstmuseer. 6 tirsdag-formiddage vil repræsentanter fra Kunstmuseerne i hhv. Randers, Vejle, Silkeborg, Viborg, Herning og Aarhus komme til Ebeltoft og præsentere deres udstillinger og fortælle om særudstillinger og faste samlinger og hvor hver især har deres specielle interesser og ansvarsområder.

Der vil være 3 mandag aftener med forskellige emner inden for kunst – alle med lektor P.C. Overgaard: Vitalisme / livsnydelse omkring 1900 – Portrætter og fotografier fra 1890’erne samt Dansk Kirkekunst - specielt altertavler siden 2000.
Fortid møder nutid – Mød familien - Vi får besøg af museumsinspektør Pauline Asingh og vi skal besøge det nye Moesgaard museum.

Israel – hvor blev freden af? Vi er stolte af at vi 2.februar kan præsentere journalist Hanne Foighel, der stiller skarpt på den aktuelle udvikling i vejen mod fred i Israel og Palæstina. Hun har arbejdet som journalist med base i Tel Aviv i mere end 25 år.
Der vil dette forår også være 4 spændende og forskellige forelæsninger – om Bayeuxtapetet og om Ikoner. – om Møllerup med lokalhistoriker Vilfred Friborg Hansen – endvidere om Det nordiske køkken med Anemette Olesen.

Sidste forår startede vi et samarbejde med Glasmuseet omkring en forelæsningsrække – Senior-akademi – det blev en stor succes og denne håber vi at kunne fortsætte, idet vi i år har emnet: Irsk kultur – en forelæsningsrække over 7 torsdag formiddage.

Vi starter op den 22. januar med en indledning med direktør Dan Mølgaard med udgangspunkt i Glasmuseets udstilling af den irske glaskunstner Alison Lowrys arbejde.

Andre torsdage vil byde på mere viden om Vikingerne i Vest, Irsk Whiskey, irske viser, de store irske forfattere, irsk keltisk-kristen kunst og vi slutter af med Historie.

KALENDER – FORÅR 2015:

Februar:
02.02. Israel
03.02. Musik -2
05.02. Senior-Akademi -2
16.02. Kunst - Vitalisme
17.02. Musik -3
19.02. Senior-akademi -3
23.02. Litteratur - St. St. Blicher
23.02. Det nordiske køkken
24.02. Kunst -2 - om Vejle Kunstmuseum
26.02. Mød familien -1

Marts:
02.03. Kunst - Portrætter og fotografier
03.03. Musik -4
05.03. Senior-akademi -4
05.03. Mød familien -2
09.03. Senior-akademi -6
09.03. Litteratur - Jeppe Aakjær
09.03. Fugle i Vadehavet
10.03. Kunst -3 - om Jorn Museet
12.03. Mozart-koncert i Musikhuset
14.03. Bayeux-tapetet
16.03. Kunst - Nyere kirkekunst
17.03. Musik -5
19.03. Senior-akademi -5
19.03. Ikoner
20.03. Musik - Carl Nielsen -1
23.03. Litteratur - Johs. V. Jensen
23.03. Kv. Kunstnere -2 - Bertha Wegmann
24.03. Kunst -4 - om Skovgaard-museet

April:
07.04. Kunst -5 - om Kunstmuseet HEART
08.04. Mød familien -3 - Bustur til MO-MU
13.04. Lokalhistorie - Møllerup
14.04. Musik -6
21.04. Kunst -6 - om ARoS Kunstmuseum
23.04. Senior-akademi -7
24.04. Carl Nielsen-koncert i Musikhuset
27.04. Musik - Carl Nielsen -2
28.04. Musik -7

Maj:
04.05. Musik - Carl Nielsen -3

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...