Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Se videoen fra YouTube nederst i denne omtale.

Husk at tænde forhøjttalerne.

Lørdag den 24. juni havde kongelig operasanger Ove Mynderup (med briller) debut som vægter i Ebeltoft. Det skete som sædvanlig foran byens gamle rådhus i selskab med kirkesanger Lars Hastrup. 

Torsdag den 29. juni gentog de to gentage vægtersangen kl. 20, 21 og 22 på trappen op til rådhuset, men denne aften efterfulgt af vægtersang ved Ebeltoft Kirke umiddelbart efter kl. 21. Mange af tilhørerne fra Rådhustorvet fulgte efter vægterne hen til aftenandagten i kirken. 

I sin aktive karriere har Ove Mynderup sunget partiet med vægteren fra Carl Nielsens opera ”Maskerade”. Han er således ikke helt ukendt med det at skulle være vægter, denne gang dog med udsigt fra rådhustrappen over mod Adelgade. 

I ca. 20 år har operasangeren sunget til kulturnatten i Helsingørs gader og stræder. 

Det hører med til historien, at Ove Mynderup har været ca. 40 år ved Den kongelige Opera, men nu har ladet sig pensionere.  Han er dog fortsat er medlem af bl.a. Det kongelige Operakor samt i Danmarks Radios koncertkor. 

I august 2016 købte ægteparret Mynderup et sommerhus ved Øer udenfor Ebeltoft, hvilket har bevirket, at Ove Mynderup siden har udvidet antallet af engagementer på denne side af Kattegat. Dette er bl.a. sket med optræden i byens Odd Fellow loge i det forgangne forår.

Til oktober vil han være gæst i foreningen OK-Ebeltoft.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...