Annette og Tommy Sørensen overtog Restaurant Vigen 1. maj 1988 og kalder den i dag Vigen & Cafe Sommerdrømme.
I 1800-tallet blev Adelgade 5. kaldt ”Borgmestergården” og mangen en byfoged, (Borgmester) har gennem tiden boet her. Men også Kong Frederik VII og Grevinde Danner var i 1861 indkvarteret her.
Annette og Tommy tilbyder os en frokosttallerken med: - Rørt laks med mango og æble, Parmaskinke med oliventapenade, - Tomattærte med pesto. - Lun marineret kalkun, og brieost.
Dertil hjemmebagt rugbrød og flutes.
Arrangementet er endnu et tiltag fra turistforeningen for Ebeltoft og Mols, og er for alle, -turister såvel som lokale.
Under spisningen vil der blive udtrukket en lille gevinst eller to. som et minde fra Ebeltoft.
Mød blot op med godt humør og få et par hyggelige timer i selskab med dem du kender, og måske i særlig grad dem du ikke kender.
Det koster 125 kr. plus drikkevarer som betales hos værten.
Du tilmelder dig på Turistbureauet tlf. 86 34 14 00 eller jorgen@ebeltoftturistforening.dk senest tirsdag d. 26. maj.
Mødested: Adelgade 5. 8400 Ebeltoft