Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Påskeudstillingen er i hele Tinghuset, hvilket  betyder i såvel TingSalene som i TingGalleriet.

Tinghuset kalder til Påskeudstilling 

”Det er forår, og alting klippes ned….”, dog ikke Ebeltoft Kunstforenings traditionelle Påskeudstilling. Den fylder snart for 34. gang alle til rådighed stående lokaler. I Tinghuset betyder det såvel TingSalene som TingGalleriet. 

29 udstillere, alle medlemmer af Kunstforeningen, pryder vægge og podier. Hvert år melder der sig flere end pladsen tillader, så den nye tradition, Efterårsudstillingen, i Ebelfestival ugen i oktober bøder lidt på skuffelsen hos de udstillere, der ikke nåede med i denne omgang.

De ligger nu øverst i bunken til oktober med det garanterede, store besøgstal. 

Et af Påskeudstillingens spændingsmomenter er publikums valg af ”Årets Kunstner”.

Det har gennem alle årene været en attraktiv hæder. Præmien falder året efter, altså før påske 2016, hvor vinderen får en separatudstilling i TingSalene. 

Dette års udstilling ferniseres efter traditionen Skærtorsdag kl. 11. Der bydes på hyggemusik og et lille traktement. Årets åbningstale bliver holdt af formanden for Naturpark Mols Bjerge, Erling Post. 

Ebeltoft Kunstforening håber på et rigtig stort fremmøde af såvel medlemmer som ikke-medlemmer.
Alle er velkomne.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...