Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Fernisering lørdag den 13. december kl. 11

Tinghusets kursister udstiller

Da Ebeltoft Kunstforening for 2½ år siden fik adresse i Tinghuset på Torvet i Ebeltoft, var en af de store planer, at huset skulle være et aktivt og spændende sted, også i de mørke måneder.

Det har vist sig at være en god ide.

Fra mandag til fredag – fra september til påske udfolder der sig i dag et kreativt liv i Tinghusets stueetage. I alt 30 kursister - fordelt på 5 hold - maler og tegner af hjertens lyst.

På de tider, hvor der ikke undervises, er lokalerne åbne for brugere, der på privat basis ønsker at udfolde sig med lærred og pensler.

Også Syddjurs Billedskole for børn får deres ugentlige undervisning i Tinghuset.

I weekenden den 13.-14. december åbnes dørene for en elevudstilling, der vil fremstå som en broget og spændende palet af akvareller, tegninger og malerier, fremstillet i sæsonen 2014 af såvel begyndere som viderekomne.

Udstillingen ferniseres lørdag, den 13. december kl. 11, og har åbent begge dage fra kl. 11-16.

Kunstforeningen byder på en lille forfriskning.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...