Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Udstilling i Tinghuset, Ebeltoft

DER ER LANGT FRA SIENNA TIL ORANGE

Sådan kalder de to kunstnere, Max Parylewicz og Anne-Marie Pedersen, deres fælles udstilling af billedkunst, som ferniseres lørdag, den 3. maj i Tinghuset.

I privatlivet danner de par og deres kunstneriske udtryk skaber i deres forskellighed en balance mellem det intellektuelt strukturerede og det spontane følelsesformidlende udtryk.

Begge er dybt professionelle og lever af deres kunst.

Max med det polske efternavnet er ud over sit kunstneriske virke kendt som en ualmindelig dygtig formidler og underviser.

Han er fag - og kursuslærer på Århus Kunstakademi. I 2012-13 varetog han hvervet som kurator og kunstnerisk konsulent i Århus Kommunes Billedkunstudvalg.

Anne-Marie Pedersens billeder har et mere intuitivt afsæt.

Hun siger selv, at hendes arbejder ligger ”på kanten af det bevidste, måske mest som en følelse.

Ligesom når man har drømt noget og prøver at huske det, hvorefter det langsomt kommer frem i bevidstheden.”

En anden drivkraft i Anne-Marie Pedersens maleri er farven.

”Farver taler sammen. De kan være musiske, rytmiske, virtuose og opløftende,” udtaler kunstneren.

Ebeltofts tidligere borgmester, Kirstine Bille, som i dag er formand for kommunens PUK-udvalg står for åbningen af udstillingen.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...