Forestillingen foregår på den enestående operascene på havnen i Sidney med operahuset som kulisse.
Handlingen foregår i Theben og Memhis på faraoernes tid, og under krigen mellem Ægypten og Etiopien udspilles et drama om ulykkelig kærlighed, jalousi, krig, had, list, intriger og en uforløst kærlighed som ingredienser i denne uforglemmelige opera. Et fantastiske drama om den lidenskabelige kærlighed mellem den etiopiske slavinde (og kongedatter) Aida og ægypteren Radamés, to elskende, som kommer fra hvert sit folkeslag i krig og derfor ikke kan få hinanden. Prinsessen af Ægypten elsker også Radamés og forsøger af al magt at få ,de to skilt ad, alt imens krigen mellem de to lande også skal kæmpes - og så er kimen til plottet lagt.
MUSIK: Giuseppe Verdi,
DIRIGENT: Brian Castles-Onion,
INSTRUKTØR: Gale Edwards
MEDVIRKENDE:
Aida – Latonia Moore,
Radamés – Walter Fraccaro,
Amneris – Milijana Nikolic,
Amonasro – Michael Honeyman,
Ramfis – David Parkin,
Kongen – Gennadi Dubinsky,
Ypperstepræstinde – Eva Kong,
Budbringer – Benjamin Rasheed
Australian Opera & Ballet Orchestra,
Opera Australia Chorus.
Forestillingen starter kl 19.00 i Store Bjørn, Den Europæiske Filmhøjskoles biograf, og varer 2 timer og 45 minutter inklusiv pause. Der bliver mulighed for at købe et glas vin i pausen. Prisen for filmen er 120 kr. og billetter kan købes på www.go-syddjurs.dk samt ved døren (her gælder ingen fribilletter fra filmklubben).
Vel mødt til en uforglemmelig oplevelse med vidunderlig sang og musik, store følelser og storslåede billeder.


* * *