Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVSApelgren Jordt Coffee

Udvidelse af Glasmuseet Ebeltoft.
Valget er faldet på forslaget fra AART architects.

Vinderprojekt udpeget.

Gennem et udadvendt byggeri, der åbner sig mod omgivelserne og styrker kontakten til vandet, skaber forslaget en række nye muligheder for at formidle glaskunstens og håndværkets mange facetter, samtidig med at den forunderlige verden, der venter gæsten inden døre, synliggøres.

Fakta om arkitektkonkurrencen:

Tre tegnestuer:

CEBRA,
SLETH og
AART architects,

alle med base i Aarhus, var inviteret til at give deres bud på en udvidelse.

Vinderprojektet er valgt af en jury bestående af Syddjurs Kommunes borgmester Claus Wistoft, museets formand Henning Kovsted, glaskunstner og kurator Susanne Jøker Johnsen, museumsdirektør Dan Mølgaard samt arkitekt og fagleder for Arkitektskolen på KADK, København, Peter Thule Kristensen.

Nye rum - til kunsten, til formidlingen og til flere besøgende i overensstemmelse med museets ønske, skaber tilbygningen nye udstillingsmuligheder og forbedrede muligheder for formidling af glaskunsten og håndværket gennem etableringen af nye udstillingsarealer, fleksibel foredragssal og nytænkning af publikumsfaciliteter knyttet til det arbejdende værksted.

Ligeledes imødekommer forslaget ønsket om at skabe rum til flere besøgende ved at udvide arealerne for publikumsbetjening, butik og café.

Samtidig styrkes museets position som dynamisk centrum for internationale glaskunstnere med indretning af overnatningsmulighed i tilknytning til glasværkstedet. 

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...