




I foråret 2016 flyttede Ziga fra Nytorv til Adelgade i de lokaler, som tidligere tilhørte Kop & Kande.
Pladsen var nu ved at være for trang, hvorfor der er sket en væsentlig udvidelse og forretningen har nu samme areal, som de tidligere ejer rådede over.
Torsdag den 14. marts 2019 afholdt ægteparret Jette og Henrik Bøcher en yderst velbesøgt udvidelses højtidelighed med indlagte konkurrencer med bl.a. rabatmuligheder.
Ziga forhandler en bred vifte af primært dansk kunsthåndværk.
Det er f.eks. keramik, glas, smykker og tekstil, der er skabt med hjertet og af høj kvalitet.
Siden åbningen for 3 år siden har forretningen udvidet sit sortiment, og det omfatter ikke mindst en spændende serie af meget farvestrålende fodtøj.
Med udvidelsen er endnu nogle vinduer i Adelgade blevet fulde af liv og er parate til i den kommende sæson at modtage gæster fra nær og fjern.
Det har gang på gang vist sig, at Adelgade er en meget attraktiv forretningsgade.
